21 jan

Content marketing, content management

PR har de seneste år fået tilføjet nye værdifulde redskaber i værktøjsskuffen. Et af de helt skarpe tilføjelser produktion af indhold eller content marketing. Nu har overbevisning af målgruppen og storytelling jo alle dage været kendetegnende for styrkerne i public relations, men content marketing er vitterligt blevet en af de helt afgørende PR discipliner. Content management er en strategisk disciplin. Og brugt rigtigt er der store fordele for virksomheden. Content driver nemlig både tought leadership, branding og loyalitet, men også trafik og øget salg via organisationens web-aktiviteter.

Meget indhold og mange tekster er dog ikke lutter lagkage. Udviklingen og produktionen af velskrevet indhold i høj kvalitet – og med rette relevans – er i samme åndedrag blevet en stor udfordring for organisationen. I jagten på at få så meget indhold som muligt i luften, og måske uden nogen klar contentstrategi – publicerer organisationen hurtigt en masse ævl og kvalitetsfattigt indhold.

Få organisationen med

Derfor skal du have organisationen skal i spil. Content management skal skabes i samspil med de ressourcer virksomheden har. Det relevante og kvalitetsmæssige indhold skabes ikke alene i en marketing eller PR-afdeling. De er en stor hjælp og helt afgørende, men det gode indhold skabes af virksomhedens eksperter, og ansatte med engagement og noget på hjerte. Sæt dem i spil og virksomheden vil vinde på flere fronter.

Blandt andet stiger motivationen internt og medarbejdernes engagement får et løft. PR og marketing kan få frigjort ressourcer, og nye historier, vinkler og cases løfter salget. Indholdet er nemlig skrevet sagligt – uden alt for meget salgsgas. Og så er det typisk langt mere relevant, da skribenten vil være tættere på kundens udfordringer og ved, hvad de efterspørger.

Udfordringen kan være, at få medarbejderne til at være lige så entusiastiske omkring at deltage i virksomhedens markedsføring, som PR-afdelingen eller marketingafdelingen. Og udfordringen bliver testet, når medarbejderen skal til tastaturet! Det er jo stort set ikke deres job. Her er tre tip:

Find stjernerne

Strategien er derfor at vælge de få og de rigtige. Start småt og slut stort. Typisk findes der i organisationen en eller flere ildsjæle med den rette attitude og de rette færdigheder. De der kan skrive, de der er positive orienteret mod kommunikation. Din opgave er at finde dem! Søg aktivt, spørg eller udbyd opgaven internt. De findes!

Selvfølgelig skal der stadig arbejdes intensivt på at styrke færdighederne (primært opbygning af den gode tekst), finde historierne og coache skrivearbejdet. Men det er nemmere, og mere givende med få motiverede medarbejdere frem for pligtopfyldende personager, som ikke ser pointen.

Noget for noget

Selvfølgelig vil de fleste medarbejdere spørge dig: ”Hvad får jeg så lige ud af det?” Inden du begynder dit interne lobbyarbejde, er det en god idé, at du har noget, du kan tilbyde i retur. Så længe det ikke står i jobbeskrivelsen, er det jo mere eller mindre frivilligt. Her kommer faktorer som tid og prioriteter i spil. Hvis medarbejderne skal kaste sig over en opgave som produktion af indhold til virksomhedens markedsføring, og skal gøre med kvalitet og entusiasme – ja, så må der i sidste ende også flyde noget den anden vej.

De fleste vil jo gerne hjælpe, men det er værd at tænke over, hvordan du kan gøre deres arbejde lettere, hvilke ressourcer du kan bidrage med, evt. hvilken kompensation du kan tilbyde osv. Det vil få processen til at være mere smidig.

Vær mere coach og mindre redaktør

Motivation og selvbestemmelse er en vigtig driver, når vi skal have medarbejderne til at udføre ekstra arbejde eller opgaver, som typisk ligger uden for deres jobbeskrivelse. Jo mere indflydelse du kan give dine interne content leverandører, jo højere motivation og større entusiasme vil de bidrage med. Hvis medarbejderen ønsker, at producere en hvidbog, en undersøgelse eller måske et video-interview, så lad dem. Din fantastiske idé om et traditionelt blogindlæg er måske ikke super inspirerende for dem. Overvej hvordan du kan hjælpe med lige præcis deres form, frem for at presse på med din egen idé.

Dine tanker er velkomne

Seo wordpress plugin by www.seowizard.org.