Lær at lede din kreativitet og brug kreativiteten i din ledelse

På dette kursus får I konkrete værktøjer og metoder, dybdegående indblik og effektfulde koncepter, som I kan bruge til at berige rollen som leder. Kurset giver jer inspiration til at drive innovative processer, engagere medarbejdere og styre kreativiteten frem mod resultater.

Forløbet er kendetegnet ved nytænkende processer og kreative indlæringsmetoder. I får værktøjer til at bliver bedre til at navigere i projektledelse, lede og inddrage kreative processer, herunder anvendelse af forskellige medier som film, kunst og billeder i det daglige arbejde.

Vi tager udgangspunkt i en konkret udfordring på arbejdspladsen eller et konkret projekt. Vi tager afsæt i kreative metoder, kommunikationsteori, formidlingstematikker og oplevelser. I får inspiration fra kunsten og kunstnere, fra genre som animation, billedkunst, foto og konkrete kommunikationsværktøjer.

På kurset lægger vi ud med at introducere en række konkrete værktøjer, teorier og teknikker til blandt andet idégenerering, struktur, kommunikationsplanlægning, gennemslagskraft og kreative problemløsninger.

I vil kunne anvende metoder og værktøjer på fx personalemøder, kompetencedage, forældremøder eller i andre sammenhænge, hvor der er behov for at bryde med hverdagstænkningen og andre kreativitetsbarrierer.

På kurset, Styr din kreativitet, lærer I at overvinde eventuelle blokeringer og kunstigt skabte begrænsninger, der holder kreativiteten i dvale. Styr din kreativitet indeholder effektive og underholdende øvelser, hvor kursisterne lærer at stimulere de kreative, intuitive og kunstneriske sider og samtidig kombinere dem med ledelse, samarbejde og kommunikation.

Kurset giver deltagerne bedre forudsætninger og kompetencer til:

At tilrettelægge undervisningsforløb
Bedre håndtering af kommunikation og fx sociale medier
Større forståelse for intern kommunikation
Ledelse af kreative medarbejdere
At navigere i oplevelsesbasserede virksomheder og organisationer
Med mere.

Målgruppe
Undervisere, konsulenter, formidlere, pædagoger, lærer, kreative, HR-medarbejdere, souschefer, ledere, kommunikationsmedarbejdere med flere.

På dette kursus får vi blandt andet hjælp af Rikke Hallund fra Perlefilm. Rikke er uddannet fra Den danske filmskole 2002 og har mangeårig erfaring med at lave film. I 2004 debuterede hun med en animeret tv-serie Mira og Marie, som samme år fik DRs pris for bedste tv-serie for de mindste børn. Er aktuel med serien Alverdens børnesange på DR1, som er en serie animationsfilm lavet sammen med børnehavebørn på Hundested Filmskole. Rikke startede Hundested Filmskole for 5 år siden og er stadig ved siden af Perlefilm leder af og underviser på filmskolen.

Seo wordpress plugin by www.seowizard.org.